Tommerup Skoles Støtteforening
Generalforsamling
Mandag den 29. september 2025 kl. 19:30, Skoletorvet
Generalforsamling i Tommerup Skoles Støtteforening
Der indkaldes til ordinær generalforsamling i Tommerup Skoles Støtteforening
Mandag den 29. september 2025, kl. 19.30 – 21.00 på Tommerup Skole.
Dagsorden ifølge vedtægterne:
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning
- Regnskabsaflæggelse
- Forelæggelse af budget til orientering
- Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslår at kontingent for 2026-2027 ændres til kun at være husstandskontingent.
- Indkomne forslag
- Valg til bestyrelsen
Følgende er på valg:
Rukhsana Hahn – Genopstiller ikke
Mia Sandahl Pedersen – Genopstiller ikke
Jeanette Greve Kristiansen - Genopstiller
Ditte Sejerup Storm – Genopstiller
- Valg af suppleanter
- Valg af revisorer
- Forslag til nye aktiviteter i Tommerup Skoles Støtteforening
- Eventuelt
Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Indkomne forslag til behandling ved Tommerup Skoles Støtteforenings generalforsamling d. 29. september 2025:
Punkt 5- Fastsættelse af kontingent:
Bestyrelsen indstiller, at kontinggent for kommende foreningsår (perioden 1. juli 2026 til 30. juni 2027 sættes til 200 kr. uanset om det er enkeltpersoner, husstande, foreninger, organisationer eller virksomheder.
Følgende ønskes behandlet inder punkt 6:
Bestyrelsen foreslår en ændring af vedtægterne under §5 - Generalforsamling. I punktet til den ordinære generalforsamlig tilføjes under punkt 5. fastsættelse af kontingent for kommerne foreningår som går fra 1 juli til 30. juni. Motivationen for ændringen: For at præcisere, hvornår en evt. ændring af kontingent træder i kraft, så der undgårs misforståelser.
- Tommerup Skole er vores hjertesag
Byens livsnerve der samler lokalområdet.
Tommerups skoles støtteforening arbejder med forskellige arrangementer, aktiviteter og skaber nye traditioner. Vi har blandt andet arrangeret:
- Loppemarked for hele byen
- Julebingo for alle elever
- Foredrag for hele lokalområdet
- Sommerfest for elever, forældre og personale på skolen
- Fællesspisning og juletræ for hele lokalområdet
- Arbejdsdage på skolen
- Julelys i træerne foran skolen
- ”´Tak til lærerne”-arrangement
- MGP-fest
Vi ønsker at bidrage til at skabe en god skole. Aktive frivillige omkring skolen skaber værdi for lokalsamfundet og eleverne på skolen. Skoleleder Thomas Nielsen udtrykker det således:
”Som skole er vi enormt taknemmelige over at have en støtteforening. Vores samarbejde kommer til udtryk i mange sammenhænge i løbet af skoleåret. Vi har over årene fået skabt nogle stærke traditioner sammen, hvor fællesskabet er i fokus. Lige efter skolestarten i august har vi fx vores sommerfest, som er vokset år for år. Det er en dag og en fest, som vi glæder os til.
Støtteforeningen gør rigtigt meget for elever og personale på skolen, men de har også et stærkt fokus på lokalsamfundet i og omkring Tommerup. De arrangerer bl.a. et årligt loppemarked, som afholdes på skolen 2. Pinsedag. Derudover er der selvfølgelig den fine tradition til jul, hvor vi sammen tænder det store juletræ i byen. Dette arrangement er de også gået ind i, og afvikler det i samarbejde med andre gode kræfter i byen.
Alt i alt er støtteforeningen en vigtig del af Tommerup Skoles hverdag, og de spiller for mig at se også en utrolig vigtig rolle i hele vores lokalområde. Fællesskabet i og omkring en skole er ikke noget der kommer af sig selv. Det skal dyrkes og holdes ved lige, og det arbejde er vores støtteforening en vigtig del af.”

